Thurø, Bjarne Jensen & Winther-Petersen
EN DE

Retail Services


En stigende efterspørgsel fra såvel dansk som international detailhandel har ført til, at RED – Property Advisers i efteråret 2009 etablerede en afdeling med speciale og fokus på retail og butiksejendomme.

Retail Services er geografisk særligt koncentreret om attraktive beliggenheder i centrum af København City / Strøget / Købmagergade og de nye stærke handelsgader. Større, kendte butikscentre i Københavnsområdet er tillige en del af det markedsområde, afdelingen arbejder med. Vi beskæftiger os med alt indenfor udlejning, afståelse, målrettet relokering, nyetableringer og rådgivning i alle henseender.

Vi har løbende dialog med detailhandelen – både danske og internationale kæder, herunder eksisterende mærker, men også nye internationale mærker, der ønsker at etablere sig på det danske marked.

RED er associeret samarbejdspartner med Cushman & Wakefield, som har globale samarbejdsaftaler med over 250 internationale butikskæder. Dette arbejde understøttes på det internationale plan af 750 retailmedarbejdere i kæden, som bl.a. samarbejder med Retail Services i Danmark.

Cushman & Wakefield har i de seneste 12 måneder (efteråret 2009) med- virket til mere end 4000 transaktioner, der repræsenterer værdier for mere end 25 mia. kr.



Det er vores fornemmeste opgave at lytte til og forstå kundens behov og i detaljer kortlægge disse med henblik på bedst mulige servicering, når det gælder den optimale beliggenhed. Det er også gennem denne proces, at Retail Services opnår uvurderlig viden omkring mulighederne i markedet de detailhandlende imellem – alt selvsagt under hensyn til den enkelte virksomheds oplysninger og ønsker, der behandles med diskretion.

Udover det særlige fokus på detailmarkedet, vil også udlejere kunne drage store fordele af Retail Services. Vi har løbende efterspørgsler på ledige butikslejemål i City / København og påtager os meget gerne at være den professionelle sparringspartner, når udlejningen skal gennemføres – alt med respekt for individualismen hos den enkelte udlejer.


Vi er altid til disposition for et første uforpligtende møde, ligesom De er velkommen til at kontakte os for en drøftelse af mulighederne.

Retail Services varetages af Kristian Vinggaard og Christina Grimm, der begge har velfunderet kendskab til detailhandelen og markedets mekanismer heri.


Kristian Vinggaard
Head of Retail Services

Tlf. 33 13 13 58 / Mobil 51 58 09 32 / kv@red.dk


Kristian rådgiver internationale og danske klienter vedrørende økonomiske aspekter i fast ejendom med særligt fokus på retail. Kristian er ansvarlig for alle retail relaterede opgaver i RED og for samarbejdet med Cushman & Wakefield.

Kristian har arbejdet med udvikling af fast ejendom / butiks-ejendomme siden 1999 og har erfaring fra bl.a. TK Development, LIDL og Keops Development.


Christina Grimm

Tlf. 33 13 13 71 / chg@red.dk


Christina assisterer Kristian i samtlige opgaver og ansvarsområder, der varetages af Retail Services.

Christina er uddannet akademiøkonom og har siden 1998 været beskæftiget i erhvervsmæglerbranchen. De primære arbejds-områder har været afståelser og udlejninger indenfor retail segmentet, herunder vilkårsforhandlinger og kontraktsudarbejdelse og har bl.a. derigennem indgående kendskab til Erhvervslejeloven – fortolkning såvel som praktisk erfaring med samme.


Retail Databasen